MTB Challenge Fyn

Oplev de fedeste MTB-spor på Bike Island Fyn

Oplev den fantastiske fynske natur fra din mountainbike på nogle af Danmarks bedste mountainbikespor.
Vi udfordrer dig til at cykle så mange fynske mountainbikespor du kan inden lørdag d. 17. oktober.

Fyn har 14 officielt graduerede MTB-spor på Singletracker, og de er med i MTB Challenge Fyn (se listen nedenfor). Der er aldrig mere end en halv times kørsel til det næste spor – og ofte er det nemmere og hyggeligere at cykle imellem flere af sporene. Du bliver guidet rundt på og mellem sporene med Singletracker™ appen, og du samler point til det fynske MTB-eventyrs rangliste for hvert spor du gennemkører og for hver overnatning du tager på én af vores cykelovernatningssteder samt for hver af vores cykelvenlige restauranter du besøger.    

Når du har gennemført denne challenge og har samlet mindst 1000 point, kan du komme med i den fynske mountainbikes Hall of Fame, der er en eksklusiv klub for alle, der har cyklet samtlige MTB-spor og kan dokumentere det på Singletracker appen. Men du bestemmer selv, hvor mange spor du vil køre, og du kan køre dem præcis, når det passer dig.

Alle kan være med – både dig der er en habil og erfaren mountainbiker, og dig der lige er startet på sporten. Fyn har spor til alle niveauer, og der er altid en chikenrun-mulighed på svære passager.
Desuden er sporene gradueret i farve, så du kan se, hvilke passager du vil udfordre dig selv med eller køre udenom.

Pris pr. deltager er 250 kr., og med tilmeldingen kan du køre alle sporene gratis – også dem, der normalt er betalingsspor. Derudover får du et diplom og gode priser på cykelhotellerne – samt bidrager med en donation på 50 kr. til de fynske sporbyggere, der udvikler og vedligeholder sporene.

Få gode priser og optjen 50 point til ranglisten, når du booker overnatning på et af de fynske cykelovernatningssteder

Fyn har masser af lækre cykelvenlige overnatningssteder, og vi anbefaler selvfølgelig, at du forkæler dig selv med et ophold, så du kan smide stængerne op og slappe af, når du kommer tilbage fra dit MTB-eventyr. Vi har udvalgt nogle cykelvenlige steder til dig, der ovenikøbet giver en god pris på dit ophold, men der findes mange flere cykelvenlige overnatningssteder her: https://www.visitfyn.dk/fyn/cykelferie/cykelvenlige-overnatningssteder

Frederik VIs Hotel med skoven i baghaven

Med en beliggenhed blot 4 km på cykel fra Langesø og 6 km til Stavis Å-sporet er der ideelle muligheder for fede MTB-oplevelser med base på Frederik VIs Hotel. Du kan cykle ad naturskøn grus- og markvej og igennem skov til Langesøsporet; og hvis du har gode ben, kan du efterfølgende cykle igennem Hole Skov og ad Langesøstien mod Odense og dreje til venstre ned af trapperne ved Ryds Å, som du følger ind til Stavis Å-sporet.

GlamsBjergHus’ nyrenoverede cykelferielejligheder med bikepark i kvarteret

GlamsBjergHus har gennemgået en gennemgribende renovering og står nu klar til at modtage de første cykelgæster i deres nyrenoverede cykellejligheder. Stedet er helt ideelt til familier eller grupper, der ønsker at bo sammen, og selv vil kokkerere eller benytte sig af den tilknyttede restaurant.

GlamsBjergHus ligger 1 km fra Glamsdalens Bikepark og under 30 km til 5 andre MTB-spor bl.a. Svanninge Bakker. Se mere på https://glamsbjerghus.dk/.

Hotel Faaborg Fjord – nu med spa til ømme stænger

Hotel Faaborg Fjord ligger tæt op ad Pipstornsporet og kun 5 km fra de berømte Svanninge Bakker. Nyd en adrenalinfyldt tur ud i de bakkede landskaber og slut din tur af med et afslappende besøg i den nye spa afdeling, der åbner ultimo september 2020.

På Hotel Faaborg Fjord er de vilde med lycra, og du er velkommen til blot at kigge forbi deres restaurant til frokost eller en kold øl på terrassen, hvis du er i området.

Alle cykelhotellerne har aflåst cykelparkering og mulighed for cykelvask og det mest basale cykelværktøj.

Få gode tilbud på fynske lækkerier og optjen 25 point til ranglisten for hver restaurant du besøger

Spis dig mæt i den berømte Bjergburger med fritter på terrassen eller i restauranten på GlamsBjergHus. Du får 200g grillet bøf af fynsk oksekød, brioche bolle, bacon, salat, cheddarost, tomat, agurk, syltet løg samt grove pommes med dip til en særpris på DKK 110,- (normalpris DKK 139,-).

OBS! Restauranten er lukket mandag og tirsdag.

Tag fat i dine MTB-buddies og kom ud og oplev de fynske singletracks i enestående natur, tæt på kyst, strand, købstæder, lækre restauranter og overnatningssteder.

Vi slutter MTB Challenge Fyn af med et brag på Frederik VIs Hotel lørdag d. 17. oktober med MTB-hygge om eftermiddagen og awardshow, middag og ølsmagning for dem der har lyst om aftenen (skal tilkøbes).

De fynske mountainbikespor

Staurby skov (100 point): Sporet i Staurby Skov snor sig 7,6 km rundt i den varierede skov gennem pyntegrønt, bakker og bøgetræer. Derudover er der mulighed for at vælge 4 røde sløjfer under turen rundt på det blå spor. Her er bygget rockgardens, step ups, drops og hop.  

Langesøsporene (2 x 100 point): Ved Langesø Slot finder du hele 2 mountainbikespor, 2 teknikområder og en downhill-bane til de øvede vovehalse. Sporene i Langesø-skoven er både smukke og udfordrende, og her kan du køre på spændende singletracks, som ellers ikke er tilgængelige for cyklister. Sporene er flere gange blevet kåret af Politiken til at være blandt de ti bedste spor i Danmark.

Stavis Å-sporet (50 point): 5 kilometer singletrack med flot udsyn til Stavis Å. Her er flere tekniske elementer b.la. drops, berms, rock gardens og flere steps, der snor sig op og ned på ruten. 

Ibjerg (50 point): Sporet i Ibjerg er med sine 4 km. ikke særlig langt, men sporbyggerene har udnyttet området perfekt og fyldt skoven op med sjove og tekniske elementer. Sporet fører dig gennem både skov og eng med små hop, bakker og sving.

Teglværksskoven (50 point): Sporet i Teglværksskoven er et let spor, som kan køres af alle. Her får du et godt flow med masser af sving. Er du ny på mountainbike, er dette spor et godt sted at starte, og er du øvet kan du finpudse din teknik.

Haarby (50 point): Haarbysporet ligger i den kuperede Trunderupskov. Sporet går igennem åbne skrænter og områder med skov, sø og overdrev, så du har rig mulighed for at udfolde dig. 

Lærkedalen (50 point): Lærkedalsporet er et nyanlagt spor på ca. 3,7 km, som stadig er under udvikling med nye sløjfer. Sporet ligger i naturskønt område, der er ejet af Naturstyrelsen. Det er et letkørt blåt spor med super flow.

Glamsdalen Bikepark (50 point): Det 3 km lange mountainbikespor ved Glamsdalens Idrætsefterskole veksler mellem kørsel i skov og åbent land med mange tekniske udfordringer som pumptracks, rockgardens, hop og drops. Den første del af sporet er anlagt på et græsareal og opbygget af naturlige materialer, mens skoven byder på singletracks, hårnålesving og flere stejle stigninger samt nedkørsler og broer. 

Svendborgsporet (2 x 50 point): Svendborgsporet er et førsteklasses mtb-spor lidt uden for Svendborg by, hvor “fun-faktoren” er i højsædet. Kun et stenkast fra strand og midtby.
Sporet tilbyder et rødt loop på godt 4 km for den øvede – med masser af tekniske udfordringer – samt et let blåt loop på 4,5 km med masser af flow.

Skovhuggeren (200 point): SKOVHUGGEREN er et 17 km MTB-spor der tilfredsstiller både den nye forsigtige MTB´er og den avancerede, der vil hoppe, køre store rockgardens, skinnies og North Shore konstruktioner og avancerede broer. Sporet er blevet kåret som et af Danmarks 10 bedste spor
(Politiken) hvert år siden åbningen i 2016.

Pipstorn Skov (50 point): Pipstorn Skov byder på et 4,5 km. langt spor med mange udfordringer for både nybegyndere på det lette blå spor og de øvede på det mere tekniske røde spor. Fra skoven har du udsigt over Det Sydfynske Øhav. 

Svanninge Bakker (50 point): I Svanninge Bakker ved Faaborg findes et naturspor, som fører dig gennem sving og bakker i de Sydfynske Alper. Svanninge Bakker er det største sammenhængende naturområde og et af de mest yndende udflugtsmål på Fyn. Sporet er smalt og indbyder ikke til høj fart. Derfor kan sporet uden problemer køres af de fleste. Der er ikke mange tekniske elementer, men til gengæld er der en masse stejle bakker, hvor man ikke behøver være en haj på en mountainbike for at have det sjovt.

Se mere om, hvad du kan opleve på Fyn, mens du er her på https://www.visitfyn.dk

God fornøjelse 🙂

Venlig hilsen DGI Fyn, Destination Fyn og Singletracker

Aalborg Trail Adventure – Oplev de fedeste MTB spor i Nordens Paris!

Oplev Aalborg på en helt ny måde! Trail Adventures i Singletracker er en ny måde, at skabe en større helhedsoplevelse for dig som MTB’er. Kør en unik rute og spis på nogle af de bedste steder i Aalborg, hvilket alt sammen er inkluderet i prisen – og der er endda mange penge at spare!

Glæd dig til at opleve Aalborg på en helt ny måde med Singletracker!

Vi har fra Singletracker nøje udvalgt de fedeste MTB spor i Aalborg og kædet dem sammen så du oplever steder i Aalborg du aldrig tænkte eksisterede! Denne rute er pakket ind i en nem digital guideløsning til dig. Når du køber billet til Aalborg Trail Adventure får du adgang til en unik rute igennem Aalborg og rundt på de fedeste MTB spor i omkring Aalborg. Du skal blot trykke start på din Singletracker App og følge den digitale vejviser på din telefon.

Ruten tager dig igennem flot natur, rundt på fede singletracks og forbi nogle af Aalborgs kulturelle perler og mindre kendte steder. Book den grusomme, onde eller gode og kør Aalborg Trail Adventure over én, to eller så mange dage du har lyst til.

Aalborg Trail Adventure – Book overnatning på et cykelvenligt hotel og spis lækker mad, der inkluderet i prisen!

Vi har i samarbejde med lokale hoteller og restauranter gjort det nemmere og billigere for dig som MTBer, at få nye mountainbike oplevelser.

Sammen med Kompas Hotel og Cabinn har vi, fra Singletracker, gjort det muligt for dig at spare penge på overnatning via rabatkoder. Begge hoteller er MTB-venlige hoteller med vask og cykelopbevaring. Der er desuden gode parkeringsfaciliteter ved hotellerne, der ligger i Aalborg Centrum.

Sammen med en af Aalborg bedste italienske restauranter, Azzurra og Aalborgs første rendyrkede Gastropub, Wildebeest, får du mad og drikke inkluderet i Aalborg Trail Adventure prisen! Du får en voucher du kan indløse på begge restauranter, når du har lyst.

Restaurant Azzurra giver også 10% på næste regning, hvis du ikke kan få nok af deres gode mad og service.

Dette er inklusiv i Aalborg Trail Adventure – Deltag for kun 479,- og spar op til 391.-

  • Rabatkoder til Kompas Hotel (12,5% rabat) og Hotel Cabinn (15% rabat)
  • Voucher til mad på en værdi af 129 kroner til restaurant Azzurra
  • Voucher til en gratis varm drik á 25 kroner på Azzurra
  • 10% på dit næste besøg på restaurant Azzurra
  • Voucher til mad på Wildebeest på en værdi af 170 kroner
  • En nem og digital vejvisning rundt på ruten lavet af Singletracker
  • Fed Finisher T-Shirt, når du har gennemført Aalborg Trail Challenge.

Kør Aalborg Trail Adventure på din måde!

Vælg mellem Den Grusomme, Onde eller Gode og kør Aalborg Trail Adventure i dit tempo.

Den Grusomme – et hårdt og underholdende endags MTB eventyr.

Tag hele Aalborg Adventure på en dag og hold et pitstop på restaurant Azzurra og slut af med en kold øl og burger på Wildebeest.

Denne tur er for dig der har gode ben og tør tage en udfordring op! Du skal nemlig køre Aalborgs bedste MTB spor, der strækker sig over 100km og næsten 1500hm inkl. transport mellem skovene. 

Vi anbefaler at turen starter ved Kulturhuset Nordkraft centralt i Aalborg. 

Aktiver dit adventure og hop på cyklen og kør mod først spor! Hammer Bakker skal takles først – Årets Epic Trail 2019 med fede features og lækkert singletrack. På vejen op til Hammer Bakker, kan du med fordel svinge ind forbi teknikbanen og få finpudset dine tekniske skills. 

Efter en tur rundt i Hammer Bakker går turen mod Azzurra, i ikoniske Nordkraft, for at tanke energidepoterne op. Nyd en af Aalborgs bedste pizzaer og nap en cola til i de autentiske lokale i det gamle kraft/varmeværk, der i dag er et omdrejningspunkt for kulturen i Aalborg. Brug voucheren på en gratis pizza/pasta eller salat og få en varm drik. Andre retter kan også bestilles, med en bytteværdi på 100 kroner.

Efter pitstoppet skal Aalborgs trekløver – Kongshøj, Poulstrup og Lundby Krat køres. Hop på sporet Nordkraft til Kongshøj og cykel langs vandløb og hyggelige huse gennem Østerådalen inden Kongshøj nås. Trekløveren køres som en runde hvor sværhedsgraden på sporene stiger indtil Lundby Krat, hvorefter sporene igen bliver lettere. En perfekt progression, når benene er begyndt at blive lidt trætte 😉 

Du starter med at køre halvdelen af Kongshøj sporet inden du svinger ind på transport sporet til MTB sporet i Poulstrup. Første halvdel køres inden du igen svinger fra, for at køre mod Lundby Krat hvor den mest teknisk udfordring venter – Det røde spor i Lundby Krat. Nu vendes cykel i hjemadgående retning og den sidste del af sporet i Poulstrup og Kongshøj.

Kør sporet Nordkraft til Kongshøj hjem igen og slut af på Wildebeest og brug din voucher på en god burger med tilhørende fries og dyppelse. Derudover serveres der også særdeles gode øl på gastropubben.

Den onde – To dages MTB eventyr!

Dag 1

På første dagen af Aalborg Adventure anbefaler vi, fra Singletracker, at man kører Epic Trail 2019 vinderen – Hammer Bakker. Kør ”The best trail to Hammer Bakker” og nyd et smukt stykke af Hærvejen gennem byen og langs Limfjorden op til det super fede og alsidige spor i Hammer Bakker. 

Giv teknikken et boost, sving ind på teknik banen i Vodskov, som ligger på vejen mod sporet, her kan leges og trænes på alle de tekniske elementer du møde på sporene de næste to dage.

Når turen er færdig, kan du nemt og bekvemt tjekke ind på enten Cabinn eller Kompas (Rabatkoder kan indløses ved booking online), der begge er hoteller, der favner mountainbikeren. Der er cykel opbevaring og vask, så din cykel kan stå sikkert og rent mens du sover. 

Når aftensmaden skal indtages, skal du blot vise din Voucher på restaurant Azzurra en af Aalborgs bedste italienske restauranter. Her kan du nyde mad og drikke i en af Aalborgs mest ikoniske bygninger, Nordkraft. Et gammelt kraft/varmeværk, der i dag er kultur hovedsæde i Aalborg. Brug voucheren på en gratis pizza/pasta eller salat og få en varm drik. Andre retter kan også bestilles, med en bytteværdi på 100 kroner.

Dag 1 er omkring 50 kilometer inkl. transport til og fra Hammer Bakker.

Dag 2 

Efter en god morgenmad på hotellet, skal Aalborgs MTB Trekløver – Kongshøj, Poulstrup og Lundby Krat køres. Her vil du opleve en stor diversitet i sporene, der varierer fra hurtigt rullende lækker flow trail til tekniske passager i naturlig skovbund. 

Hop på sporet Nordkraft til Kongshøj og cykel langs vandløb og hyggelige huse gennem Østerådalen inden singletracket Kongshøj nås. Trekløveren køres som en runde hvor sværhedsgraden på sporene stiger indtil Lundby Krat, hvorefter sporene igen bliver lettere. En perfekt progression, når benene er begyndt at blive lidt trætte 😉 

Du starter med at køre halvdelen af Kongshøj sporet inden du svinger ind på transport sporet til MTB sporet i Poulstrup, hvor også den første halvdel køres inden du igen svinger fra for at køre mod Lundby Krat hvor den mest teknisk udfordring venter – Det røde spor i Lundby Krat. Nu vendes cyklen i hjemadgående retning og den sidste del af sporet i Poulstrup og Kongshøj køres inden du/I er tilbage ved udgangspunktet ved Nordkraft og I kan nyde en velfortjent øl eller vand og måske indtage nogle af de forbrændte kalorier på Wildebeest.  

Dag 2 er omkring 50 kilometer inkl. transport mellem sporene.

Den gode – Tag dig god tid

Kan du ikke finde tid til at køre hele denne fede trail adventure på en dag eller to dage i streg? Så er den gode Trail Adventure måske noget for dig. Du kan nemlig ved at booke “Den Gode” og få adgang til Aalborg Trail Adventures unikke rute og voucher til alle spisestederne + finisher T-shirten. Du kan selv bestemme om du vil køre Aalborg Trail Adventure over tre dage, en uge eller et år – du kan altså helt selv bestemme.

Download din digitale MTB følgesvend, Singletracker HER.